10 gode sparetips til din rejse!
|
Har du mere lommeuld end klingende mønter, så får du her 10 gode råd til, hvordan du sparer penge på sommerferien. For selv om 2009 er et år i krisens tegn, stopper det ikke vores rejselyst, der blomstrer som aldrig før. Se her hvordan du kan spare penge på sommerferien – helt gratis!
Mange af os ser ferien som vores pusterum eller oase i en travl hverdag eller bruger den til at genoplade vores batterier. Det er på vores ferie, at vi slapper helt af og får fornyet energi.
Selv om 2009 er udråbt til kriseår, så stopper det ikke danskernes rejselyst.
Der er penge at spare både før og under turen, hvis man blot vil investere lidt tid, fornuft og research i det.
Vi har her samlet 10 gode sparetips til sommerferien – helt gratis.
|
|
1. Afbudsrejser
Køb en afbudsrejse. Det kræver lidt is i maven, men har man det og køber sin rejse i sidste øjeblik, er der mange penge at spare. Man behøver ikke at stille i lufthavnen med kufferten, du kan finde billige rejser på nettet.
Se for eksempel på travellink.dk, travelstart.dk eller expedia.dk, som samler afbudsrejser fra rejseselskaberne. Ellers kan man gå ind på rejseselskabernes egne hjemmesider og finde tilbud på afudsrejser der.
2. Find de gratis glæder
Lidt research på destinationen, og man vil tit finde begivenheder, der ikke koster en krone såsom gratis udendørs koncerter eller teaterstykker. Mange byer har desuden gratis adgang på deres museer en dag om ugen. Hvorfor ikke besøge dem den dag og spare penge på indgangen?
3. Minimer leveomkostningerne
 |
Rejs til et land, hvor leveomkostningerne er lave. Ofte er de asiatiske lande, de billigste at holde ferie i. Så selvom billetten dertil er lidt dyrere end til et europæisk land, kan det betale sig, fordi mad, drikke og logi er meget billigere. Se fx efter billige rejser til Thailand og Indonesien gennem Travellink.dk.
Vil du ikke rejse så langt væk, er østlande som Bulgarien og Tyrkiet gode steder at rejse hen, hvis du vil spare penge. |
4. House exchange
Logi gør tit et stort indhug i feriebudgettet, og her kan man spare rigtig meget. ”House exchange” går i al sin enkelthed ud på, at man bytter hjem med en anden familie i sin ferie.
Skal man til San Francisco i to uger, kan man på hjemmesider skabe kontakt med en familie fra den by, som gerne vil til Danmark. Hjemmesider som homeexchange.com og homeforholiday.com skaber kontakten.
5. All inclusive
Flere hoteller og ressorts tilbyder all inclusive, hvor mad og drikkevarer er med i den samlede pris for rejsen. Det koster lidt ekstra, men fordelen er, at man på forhånd kender sine udgifter, inden man rejser. På den måde har man styr på sit forbrug.
En af de førende udbydere herhjemme af meget billige luksusrejser med All Inclusive er Nazar.dk, som netop har specialiseret sig heri. Du kan læse mere om Nazar og hvad de tilbyder her!
6. Vær fleksibel
Ofte rejser man ud og hjem i eller op til en weekend, men der er tit penge at spare, hvis du rejser eksempelvis mandag eller tirsdag.
Flere flyselskaber såsom Norwegian.dk og Transavia.com har en priskalender, så man kan se hvilke dage, det er billigst at rejse.
7. Besøg naboen
... på den anden side af Øresund. Har I planlagt campingtur, er det værd at huske på, at priserne for en campingplads er steget i nogle lande, mens de er faldet i andre.
Sverige er et af de lande, hvor det er blevet billigere at indlogere sig på en campingplads. Prisen er nemlig faldet med 10 pct. i gennemsnit. Samtidig er den svenske krone lavere end den danske, så der er penge at spare på at holde ferien ved de svenske skovsøer.
Besøg Suncamp Holidays og se, hvor billigt du kan finde din rejse.
|
|
8. Research på forsikringen
At nærlæse sine forsikringer er en yndlingsbeskæftigelse for de færreste. Men det kan betale sig, hvis man skal ud og rejse. Før man vælger den første og bedste rejseforsikring, så tjek din egen forsikring, tit dækker de nemlig for eksempel tabt og forsinket bagage.
Skal du rejse flere gange på et år, kan det tit betale sig at købe en årsrejseforsikring som de fleste forsikringsselskaber tilbyder. Besøg fx Alm. Brand eller Fair Forskring og få et uforpligtende tjek af dine forskringer.
9. Rejs kortere
Et godt tip er, at jo kortere man rejser, desto billigere bliver rejsen. Desuden er de klassiske destinationer som Berlin og London som hovedregel altid billige at flyve til.
10. Spar penge på hotellet
Mange køber flybillet og hotel separat. Når du skal finde et hotel, er det en god ide at tjekke forskellige hjemmesider. For prisen på et hotelværelse kan svinge meget alt efter hvilken hotelbookingportal, man bruger.
De bedste portaler er pt. Hotels.com, HotelConnect.dk samt Bedfinder.com.
Når du finder et hotel, du kan lide, så hav tålmodighed og sammenlign forskellige hjemmesider, og tjek ikke mindst hotellets egen hjemmeside. Der er mange penge at spare!
Har du nogle kommentarer eller ris/ros til denne artikel?
Skriv til mig på redaktion @ e-guiden.dk og kom med din feedback.
|