e-guiden
2.095 e-butikker tilmeldt
fredag den 18. maj 2012
 
Forside       Nyhedsbrev       Tilmeld butik       Kontakt os         Butik Login
 
e-butikker

Bil & Motor Bil & Motor
Børn & Unge Brugskunst
Blade & Magasiner Bøger & Blade
Børn & Unge Børn & Unge

Computer Computer & IT

Dyr & Dyreartikler Dyreartikler

E-auktioner E-auktioner
Elektronik Elektronik
Elektronik Erhverv
Erotik Erotik

Ferie & Rejser Ferie & Rejser

Hus & Have Hus & Have

Kunst & Antik Kunst & Antik

Mad & Drikke Mad & Drikke
Film, Musik & Spil Musik & Film

Skønhed & Helse Skønhed
Sport & Fritid Sport & Fritid

Telefoni Telefoni
Tøj & Mode Tøj & Mode

Penge & Økonomi Økonomi

om e-handel

Bil & Motor Se test af produkter

Blade & Magasiner Gode råd om e-handel

Børn & Unge Om kortbetaling

Computer E-handelsmærket e-handelsmærket

Dyr & Dyreartikler Forbrugerombudsmanden


     
 
Kender du dine rettigheder, når du e-handler?
Af Thomas Christensen

Danskerne e-handler som aldrig før, men mange er i tvivl om, hvad de har ret til, når der opstår problemer med en vare, de har købt på nettet. Det viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Forbrugerstyrelsen.

Spørgsmålene er ofte mange, når det drejer sig om at handle på nettet. og det kan virke uoverskueligt at finde ud af ens rettigheder ved onlinehandel.

Det kan nemlig være rigtig svært at se, om dine splinternye sko passer dig, eller om den mobiltelefon, som du har købt, overhovedet virker. For hvad nu hvis der er noget galt? Skal man så selv betale porto for at sende den retur?

Det tror hele 52 procent af de pligttro danskere fejlagtigt, at de selv skal betale, hvis deres varer er forkerte og skal sendes retur. Desuden tror 35 procent, at de ikke kan få varerne byttet eller sende dem retur, hvis de har brudt emballagen.

Sådan forholder det sig heldigvis ikke!

Reklamationsretten gælder altid

Reklamationsretten gælder nemlig uanset om varen er købt i en fysisk forretning eller i en onlinebutik.

Faktisk forholder det sig således, at det er sælger, der skal dække eventuelle ekstraudgifter til porto.

Hvis du fx selv har betalt for at sende en fejlbehæftet vare retur, skal sælger altså refundere din udgift.

Klik her!

Emballagen må gerne brydes

Tanja Franck, der er direktør i Forbrugerstyrelsen udtaler i denne forbindelse:

I en butik kan man se og røre ved varen, før man beslutter sig. Det kan man ikke, når man handler over nettet. Derfor har man næsten altid lov til at bryde emballagen, før man beslutter sig. I særlige tilfælde kan sælger forlange, at forseglingerne er ubrudte, hvis varen returneres - og så er det sælgers ansvar at gøre tydeligt opmærksomt på det”.

De mange regler forvirrer mere end de gavner

Danskernes manglende overblik over deres rettigheder, når de handler på nettet, kommer ikke bag på Forbrugerstyrelsens juridiske afdeling. Henrik Sedenmark, der er jurist i Forbrugerstyrelsen, udtaler således:

"Der er jo utrolig mange regler på utroligt mange områder. Jeg tror, at danskerne bliver forvirrede over de mange muligheder og rettigheder. Derfor synes jeg ikke, det overrasker, at de er lidt forvirrede i forhold til reglerne".

Hos interesseorganisationen Foreningen for Dansk Internet Handel kommer undersøgelsen heller ikke som nogen stor overraskelse, og her har man et helt andet bud på årsagen til udfaldet.

" Langt de fleste kunder er meget tilfredse. Når folk er tilfredse, sidder de ikke og nærlæser deres rettigheder, fordi de ikke føler, de har brug for dem. Hvis nu utilfredsheden var stor, tror jeg, at folk automatisk ville sætte sig bedre ind i reglerne. Jeg ser undersøgelsen som et udtryk for, at tingene fungerer,"

Det siger organisationens kommunikationschef Henrik Theil.

Butikkerne snyder

Det er Henrik Sedenmark til gengæld ikke enig i.

"Selvfølgelig er der mange internetforretninger, der fungerer, men sådan er det absolut ikke i alle tilfælde. Der er desværre rigtig mange internetbutikker, der ikke overholder reglerne, og der kan forbrugerne komme i klemme - derfor er det vigtigt, at de kender deres rettigheder," siger han.

Hvad skal du gøre før du handler?

Du kan selv gøre rigtig meget for at sikre dig, at dine rettigheder ved onlinehandel bliver overholdt. En rigtig god ide er at gå ind på net-tjek.dk før du handler. Her kan du se, hvad du skal være opmærksom på, når du handler på nettet.

Sådan er dine rettigheder:

  • Du har altid 14 dages returret.

  • Du må gerne prøve den vare, du har modtaget, og bestemme dig for, om du vil have den eller ej.

  • Varen behøver ikke at blive returneret i uåbnet emballage.

  • Du skal selv betale, hvis du returnerer en vare på baggrund af din fortrydelsesret, men du skal have den oprindelige fragtpris igen.

  • Modtager du en vare, der er gået i stykker, betaler sælger al fragt.

  • Lige som ved køb i en butik har du har to års reklamationsret.

  • Betal med dankort, så du kan få dine penge retur. Det kan du ikke, hvis du overflytter pengene fra din egen konto til en andens.

 

Har du nogle kommentarer eller ris/ros til denne artikel?
Skriv til mig på redaktion @ e-guiden.dk og kom med din feedback.

 


 

 
Hurtig søgning

Spar penge og tid
med e-guiden


Indtast produkt, butik
eller andet du søger!

Indtast søgeord:

Annonce